Ufrihed på nettet

Siden 2002 er den danske lovgivning gradvist blevet ændret, så retssikkerheden for alle, der kommunikerer elektronisk, er blevet svækket. Nu kan politiet vente i 24 timer efter aflytningen er gået i gang inden der skal foreligge en dommerkendelse. I visse tilfælde er det ikke engang nødvendigt med en kendelse. Alt om afsendelse og modtagelse af elektronisk kommunikation skal under alle omstændigheder logges og gemmes et år. Det er også bestemt, at alle en aflyttet kommunikerer med kan aflyttes uden nye dommerkendelser, så man skal holde sig fra at ringe eller sende e-mail til dem, der er under aflytning.

Et andet sæt regler har gjort, at Red Barnet har lov til at blokere for hjemmesider, der formodes at indeholde børneporno. Listen over blokerede sider er hemmelig, og det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvordan en hjemmeside kan fjernes fra filtret. Grundlovens bestemmelse om, at censur ikke kan genindføres rækker åbenbart ikke ud til Internettet. Det er ikke direkte statscensur, men censur, der er uddelegeret til en privat organisation. Det er måske forklaringen, men jeg er ikke jurist.

Fravalg af pornofilteret

Det er muligt, at vælge Red Barnets filter fra. Filtret fungerer på den måde, at internetudbydernes navneservere holder alle forespørgsler op mod listen over blokerede hjemmesider, og hvis den side, man er på vej ind til, er på listen, får man adressen på en stopside. I følge en artikel i Version2 (november 2011) er filtret udvidet til at dække hjemmesider, for salg af ulovlig medicin.

Løsningen er, at vælge en anden navneserver, end den internetudbyderen stiller til rådighed. En mulighed er Censurfri DNS eller at vælge en server fra denne liste. Nogle servere giver mulighed for tilvalg at et filter.

Normalt bliver navneservere automatisk tildelt når computeren kontakter internettet, så dette skal forhindres. Nogle routere giver mulighed for at man vælger en alternativ navneserver. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan computeren indstilles til at ignorere tildelingen af navneservere via DHCP.

Den sikreste løsning er, at installere sin egen navneserver. En mulighed er programmet BIND, der er meget omfattende, men ret enkel at sætte op som privat navneserver.


Tilbage til toppen af siden.

Konfiguration af BIND

Her er et eksempel på en konfigurtion:

options {
        directory "/var/bind";

        // Hvis du har problemer med din firewall:
        //query-source address * port 53;

        pid-file "/var/run/named/named.pid";
};

// Pga. problemer med stjernealias
zone "COM" { type delegation-only; };
zone "NET" { type delegation-only; };

zone "." IN {
        type hint;
        file "named.cache";
};

zone "localhost" IN {
        type master;
        file "pri/localhost.zone";
        allow-update { none; };
        notify no;
};

zone "127.in-addr.arpa" IN {
        type master;
        file "pri/127.zone";
        allow-update { none; };
        notify no;
};

Filerne 127.zone og localhost.zone burde blive installeret automatisk.


Tilbage til toppen af siden.

Sløring af internettrafik

Når alt trafik på den danske del af Internettet bliver registreret af internetudbyderne og man derfor ikke kan vælge overvågningen fra, er der ikke andet at gøre, end at sløre trafikken. En mulighed er at bruge programmet TOR, der slører, hvem der sender eller modtager internettrafik. Dette giver ikke et krypteret internet, men brugt med omtanke kan det give en vis anonymitet også over for myndighederne. Da man som TOR-bruger sender sin trafik gennem andre folks computere, kan man godt ramme en navneserver med blokeringer, og de maskiner, der sender data ud fra TOR-netværket, kan aflytte eventuelle ukrypterede data.

Hvis du vælger at bruge TOR, bør du overveje, at gøre din computer til en del af netværket. Det kan give bedre beskyttelse mod visse angreb på din anonymitet og det giver et marginalt hurtigere TOR-netværk. Men mange bække små ...

Links på resten af siden, som er markerede med (via TOR), virker kun, hvis TOR er installeret.


Tilbage til toppen af siden.

Lap din browser

Webbrowsere sender som udgangspunkt en del information til de hjemmesider, du besøger. Meget af informationshøsten kræver dog, at JavaScript er aktiveret, så hvis det er slået fra, er risikoen mindre. Hvis du bruger Firefox kan JavaScript vælges til og fra for enkelte hjemmesider med tilføjelsen NoScript.

Der sker også opsamling af oplysninger ved hjælp af cookies, der gemmer oplysninger om besøgte hjemmesider. Browseren kan indstilles til at afvise cookies, men hjemmesider med login vil typisk ikke virke. Det er en god vane, at slette cookies med korte mellemrum. Nogle browsere kan indstilles til at slette alle cookies ved afslutning.

Med Adobe Flash kan hjemmesider gemme langtidsholdbare "cookies" som ikke bliver slettet med browserens oprydningfunktion. BetterPrivacy er en udvidelse til Firefox, som sletter disse data, når browseren lukkes.

Du kan få en ide om, hvad din browser afslører om dig på BrowserSpy.dk. Hvis JavaScript eller ActiveX er aktiveret, er der meget information at finde.


Tilbage til toppen af siden.

En samlet løsning

IT-Politisk Forening (via TOR) har udgivet en LiveCD med en samlet pakke programmer til anonymt brug af intenettet. Der bliver ikke installeret prograammer på computerens harddisk. Faktisk har programmerne på CD-en slet ikke adgang til harddisken.


Tilbage til toppen af siden.

Googles filter

Det er velkendt at Google censurerer søgeresultater i Kina, men billedsøgninger bliver som udgangspunkt også filtreret i den danske udgave af søgemaskinen. Som udgangspunkt bruges "Beskyttet søgning", som skulle si anstødeligt materiale fra. Det er dog usikkert, hvad der holdes tilbage, og det virker ret tilfældigt. Det er muligt at slå funktionen fra i Avanceret søgning. Instillingen gemmes som en cookie, så indstillingerne forsvinder, når der slettes cookies. Hvis man bruger browserens mulighed for privat browsning, bliver indstillingerne ikke gemt.


Tilbage til toppen af siden.

Anonym udgivelse

Et er at bruge Internettet diskret, noget andet er, at udgive materiale anonymt. Tjenester som WikiLeaks (TOR) er rettet mod offentliggørelse af eller hemmelige dokumenter. Du kan sende dokumenter via TOR.

En anden mere omfattende mulighed er, at bruge Freenet som er en generel platform for anonymt indhold. Freenet giver både mulighed for chat, visning af freesites (anonyme hjemmesider) og fildeling. Filosofien bag Freenet er, at man kun kan sikre fri tale, hvis man sikrer stærk anonymitet. Hvis man vælger at bruge Freenet, bliver ens computer en del af netværket. Det betyder at indhold fra freenet fordeles på alle brugernes computere. De gemte data er alle krypterede, så man ikke kan vide, hvilke data, der er landet på ens computer.

Sammenlignet med TOR-netværket er Freenet langsomt, men det er en konsekvens af det ensidige fokus på effektiv anonymitet. Det er muligt at bruge forskellige indstillinger alt efter, hvor meget hastighed, man er villig til at ofre for bedre anonymitet.

Programmerne til Freenet er under aktiv udvikling og der udgives ofte nye versioner.


Tilbage til toppen af siden.

Kilder

Her er en oversigt over det baggrundsmateriale, der er brugt.


Tilbage til toppen af siden.
Tilbage til hovedmenuen.